Privatlivspolitik

Find2learn (Professionshøjskolen Absalon) lægger stor vægt på, at du er tryg ved at bruge Find2learn. Denne privatlivspolitik indeholder information om vores indsamling og brug af personoplysninger samt en beskrivelse af dine rettigheder.

Enhver behandling af dine oplysninger sker i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.

Generelt
Den dataansvarlig for behandlingen af dine oplysninger er:
Professionshøjskolen Absalon - Find2learn
Sdr. Stationsvej 30
4200 Slagelse
E-mail: find2learn@pha.dk
Tlf.: 7248 1963

Beskyttelse af brugere på Find2Learn
Find2Learn er designet til undervisning og læring i skoler og andre læringsmiljøer. Vi vil sikre en tryg og sikker oplevelse for alle, der bruger tjenesten.

Aldersmålgruppe
Find2Learn er egnet til børn og unge fra 7 år og opefter. Platformen kan bruges i grundskolen, på ungdomsuddannelser og i andre pædagogiske sammenhænge.
For elever under 13 år anbefaler vi, at brugen foregår under vejledning af en lærer eller anden voksen.

Vi indsamler ikke personlige oplysninger
Find2Learn indsamler, lagrer eller behandler ikke personhenførbare eller følsomme oplysninger om brugerne.
Find2learn indsamler kun de oplysninger, du selv indtaster i app’en, og disse er kun tilgængelige for den person, der har oprettet løbet. Andre oplysninger indsamler app’en ikke.
• Der oprettes ingen brugerprofiler
• Der bruges ingen tracking eller cookies til reklame
• Der deles ingen data med tredjeparter.

Sikkerhed og indhold
Platformen indeholder ikke chatfunktion, messaging, sociale feeds eller andre funktioner, hvor personlige oplysninger kan deles mellem brugere.
Alt indhold er didaktisk og alderssvarende og kan anvendes sikkert i almindelig undervisning.

Brug i undervisning
Find2Learn kan anvendes selvstændigt af elever, men vi anbefaler, at brugen indgår som en del af almindelig undervisningsaktivitet med en voksen til at understøtte læring og refleksion.